Klassisk Nordlys® massage.

 

Hvad kan massagen gøre for dig?

Nordlys helkrops massage bringer din krop og din sjæl i balance. Reducerer dit stressniveau. Giver dig en sammenhængende helhedsoplevelse, og styrker dit velvære og din kropsbevidsthed. Kort sagt – en massage hvor du tager et skridt i retning af mere energi, harmoni og vitalitet.

Sådan er forløbet:

Massagen er grundig, går i dybden og er samtidig behagelig afslappende. Hele behandlingen foregår udelukkende på dine præmisser. Vi starter stille og roligt med en snak om din almene tilstand og dine forventninger til massagen. Derefter kommer du på briksen hvor jeg bruger et par minutter på at indstille dig og din krop på total afslapning.

Massagen starter med ben og fødder, forsætter med lænd, ryg, skuldre og nakke. Herefter ansigt, hals og mave. Alle områder masseres nogenlunde lige meget. Det giver en sammenhængende helhedsoplevelse og styrker dit velvære og din kropsbevidsthed.

Efter massagen får du tid til stille og roligt at komme op til overfladen igen. Du får et glas vand, og vi får en lille eftersnak om din oplevelse af forløbet.

Jeg er hele tiden meget bevidst om at respektere dine blufærdighedsgrænser, og de steder jeg ikke arbejder på vil være overdækket.

Denne massage anbefales som en regelmæssig forebyggende og livgivende behandling, især i perioder med en travl og stressende hverdag.

Bestil tid her.

Du bedes medbringe 2 lagner og et håndklæde når du kommer til klinikken.

Tilbage til forsiden